Forside
Behandling
Hvad kan behandles? Bindevævsterapi Kranio Sakral Terapi Behandlingsreaktioner Profil Klinik Praktiske oplysninger
|
Profil
Jeg er uddannet idehistoriker fra Århus Universitet 1980. Det er en
ballast, som jeg har glæde af i mit arbejde med mennesker,
sygdom og livskvalitet.
Jeg er uddannet fysioterapeut i 1987 og har siden arbejdet på klinik og
genoptræningshospital for kronisk syge.
Under min uddannelse stiftede jeg bekendtskab med Rolfing - en
amerikansk kropsterapi, som løsner stramninger i kroppens bindevæv, som
er opstået ved fysiske traumer som fald, tryk og forstrækninger.
Sådanne skader er ansvarlige for mange smerter og fysiske
funktionsforstyrrelser. De behandles effektivt med Bindevævs Terapi,
som siden har udgjort en stor del af mit arbejde
Jeg tog det første kursus i KranioSakral Terapi samme år, som jeg blev færdig som fysioterapeut,
og behandlingen har siden indgået i mit arbejde på lige fod med
andre behandlingsformer.
I 2005 lærte jeg den franske form for biomekanisk kraniosakral terapi at kende. Den adskiller sig fra den traditionelle
amerikanske ved sine direkte behandlingsteknikker rettet mod
specifikke problemer i det kraniosakrale system - en bindevævsterapi for kraniet! - Jeg har siden fulgt en
række
kurser i denne behandlingsform på Stanley Rosenberg Instituttet med
instituttets egne lærere og lærere fra USA og Frankrig.
I 2005 sagde jeg mit arbejde op og åbnede klinik i min privatbolig i Alken ved Skanderborg. Jeg
blev tilknyttet Stanley Rosenberg Instituttet i Silkeborg
som behandler i 2006, og i 2008 indtrådte jeg i lærergruppen.
I 2009 mødte jeg den biodynamiske kraniosakral terapi.
Til forskel fra
traditionel kraniosakral terapi består behandlingen ikke i
teknikker, men derimod i ikke-indgribende berøring, nærvær og opmærksomhed, som støtter op om patientens egen helbredelsesproces.
Igennem årene har der i mit arbejde med patienternes problemer udviklet
sig en behandlingsform, som indeholder elementer af fysioterapi
(undersøgelse og diagnose), osteopati (manuel behandling af bindevæv på
anatomisk grundlag) og biodynamisk kraniosakral terapi.
Den formidler jeg nu på kurser for erfarne behandlere.
|
Hovedpine/Migræne Føleforstyrrelser Trigeminusneuralgi Tandstilling/bidefunktion Rygsmerter Bækkenproblemer Piskesmældsskader Tinnitus/Meniére Svimmelhed Stress/Angst Søvnproblemer Irritabilitet/Opfarenhed Indlæringsproblemer Børns motoriske, psykiske og sociale problemer
Fotocopyright:
Ry kommune - www.ry.dk
|